Når erfaring gør forskellen i ledelsens evaluering

– Vi hjælper ledelsen med at skabe værdi gennem en professionel og målrettet evaluering af ledelsessystemet

Vi sidder meget ofte med ved bordet ved kundernes ledelsesevalueringer inden for blandt andet ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001, ISO 13485, ISO 27001, ISO 22000 og FSSC 22000.

Gennem vores erfaring fra virksomheder inden for produktion, industri, fødevarer, medico, handel, service og mange andre brancher ved vi, hvilke emner der skaber værdi for ledelsen, og hvordan evalueringen kan omsættes til konkrete forbedringer.

Vi hjælper med at planlægge, forberede og gennemføre ledelsens evaluering, så evalueringen bliver mere end blot en gennemgang af tal og rapporter. Målet er at skabe et solidt grundlag for beslutninger, prioriteringer og den fortsatte udvikling af virksomheden.

Nogle virksomheder ønsker, at vi faciliterer hele evalueringen. Andre ønsker sparring til ledelsen eller hjælp til forberedelse af datagrundlaget. Begge dele kan vi hjælpe med.

Ledelsens evaluering handler om at stikke fingeren ind i maskineriet og mærke efter…

En velforberedt ledelsesevaluering er en af de bedste muligheder for at få et samlet billede af virksomhedens performance, resultater, risici, forbedringsmuligheder og strategiske retning.

Hos Lasse Ahm Consult ApS ser vi ledelsens evaluering som et vigtigt ledelsesværktøj, hvor fakta, erfaringer og fremtidige muligheder samles i én struktureret dialog.

Intern Audit – Lasse Ahm

Lad ledelsen få professionel sparring og nye inputs

Når man arbejder tæt på virksomhedens daglige drift, kan det være vanskeligt at se mønstre, sammenhænge og udviklingstendenser.

En ekstern facilitator kan hjælpe med at udfordre eksisterende antagelser, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at de væsentlige emner bliver behandlet.

Vi stiller de gode spørgsmål og hjælper med at omsætte data til ledelsesinformation og skabe fokus på de områder, der har størst betydning for virksomhedens fremtidige udvikling.

Ofte identificeres helt nye perspektiver, som ellers ville være blevet overset.

Intern Audit – Lasse Ahm

Vi fokuserer på værdiskabelsen

Ledelsens evaluering skal ikke være en præsentation af en masse data og statistikker. Den skal skabe forståelse, dialog og beslutninger.

Derfor hjælper vi med at præsentere information på en måde, som gør det lettere for ledelsen at se sammenhænge mellem mål, resultater, risici, kundetilfredshed, arbejdsmiljø, miljøforhold, fødevaresikkerhed og virksomhedens øvrige strategiske indsatsområder.

Mange ledelser oplever, at evalueringen bliver mere engagerende, mere relevant og langt mere værdiskabende.

GAP-analyse – Intern Audit - Lasse Ahm

Hvad er ledelsens evaluering?

Ledelsens evaluering skal give et samlet billede af ledelsessystemets effektivitet og virksomhedens udvikling. Derfor behandles en række faste emner, som blandt andet omfatter:

  • Status på tidligere beslutninger og handlingspunkter
  • Ændringer i interne og eksterne forhold
  • Kundetilfredshed og tilbagemeldinger fra interessenter
  • Opfyldelse af mål og KPI’er
  • Procesperformance og virksomhedens resultater
  • Afvigelser, reklamationer og korrigerende handlinger
  • Resultater fra interne og eksterne audits
  • Leverandørers performance
  • Ressourcer, kompetencer og træning
  • Risici og muligheder
  • Forbedringsforslag og udviklingsmuligheder
  • Vurdering af ledelsessystemets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet
GAP-analyse – Intern Audit - Lasse Ahm

Ledelsens evaluering bliver bedst, når de relevante ledere involveres aktivt

Mange virksomheder gennemfører ledelsens evaluering som et møde, hvor ledelsen modtager en række rapporter og nøgletal fra kvalitetsfunktionen. Det opfylder måske standardens minimumskrav, men udnytter sjældent det fulde potentiale i evalueringen.

De bedste ledelsesevalueringer opstår, når de relevante ledere selv deltager aktivt og redegør for resultaterne inden for deres ansvarsområder.

Produktionschefen kan eksempelvis redegøre for afvigelser, reklamationer, effektivitet og forbedringstiltag. Salgschefen kan præsentere kundetilfredshed, markedsforhold og tilbagemeldinger fra kunder. HR-funktionen kan bidrage med status på kompetencer, træning og medarbejderudvikling, mens miljø- eller arbejdsmiljøansvarlige kan fremlægge resultater inden for deres områder.

På denne måde bliver ledelsens evaluering en faglig dialog mellem de personer, som arbejder med områderne til daglig. Det giver en langt bedre forståelse af årsagerne bag resultaterne, skaber større ejerskab til beslutningerne og fører ofte til mere kvalificerede forbedringstiltag.

Hos Lasse Ahm Consult ApS oplever vi, at virksomheder får langt større værdi af ledelsens evaluering, når mødet bruges til dialog, refleksion og beslutninger – frem for blot præsentation af data og rapporter.

Det er sjældent tallene i sig selv, der skaber forbedringer. Det er forståelsen af tallene og de handlinger, som ledelsen beslutter på baggrund af dem.

TOPmanager® gør arbejdet med ledelsens lettere

Mange virksomheder vælger at anvende TOPmanager® som værktøj til ledelsens evaluering.

Systemet samler blandt andet information om mål, audits, afvigelser, forbedringsforslag, risikovurderinger, mulighedsanalyser, kundetilfredshed, træning og ledelsesrapportering i én samlet løsning.

Det giver et stærkt grundlag for ledelsens beslutninger og gør det lettere at skabe overblik over virksomhedens samlede performance.

Læs mere om TOPmanager® her.

Læs også...