Når erfaring gør forskellen i den interne audit
– Vi har mere end 30 års erfaring med interne audits af processer og ledelsessystemer
Vi hjælper med de interne audits – nye vinkler og god inspiration
Hos Lasse Ahm Consult ApS har vi gennem mere end 30 år arbejdet med ledelsessystemer, certificeringer og audits i danske og internationale virksomheder.
Vi gennemfører hvert år et betydeligt antal interne audits inden for blandt andet ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001, ISO 13485, ISO 27001, ISO 22000 og FSSC 22000.
Gennem årene har vi auditeret virksomheder inden for produktion, industri, fødevarer, medico, handel, service, laboratorier og mange andre brancher. Denne erfaring giver os et solidt grundlag for hurtigt at forstå virksomhedens processer, udfordringer og muligheder.
Når vi gennemfører en intern audit, møder vi virksomheden med faglighed, respekt og nysgerrighed. Vores mål er ikke blot at kontrollere, om kravene er opfyldt, men også at bidrage med viden, inspiration og forbedringsmuligheder.
Ofte auditerer vi virksomhedens ledelse og kvalitets- og miljøfunktion for at give så faglig sparring og udfordring som mulig.
Andre gange lægger virksomheden hele opgaven med auditering i vores hænder.
Intern audit handler ikke om at finde fejl
Mange forbinder intern audit med kontrol, afvigelser og krav fra certificeringsorganet. Men sådan er det slet ikke!
En velforberedt og professionelt gennemført intern audit er en af de bedste muligheder for at få vurderet, om virksomhedens processer fungerer efter hensigten, og om ledelsessystemet reelt skaber værdi i hverdagen.
Hos Lasse Ahm Consult ApS ser vi intern audit som et værktøj til læring, udvikling og forbedringer. Derfor gennemfører vi audits med fokus på dialog, forståelse og værdiskabelse – samtidig med at standardernes krav naturligvis verificeres.
Få et uvildigt blik på virksomheden
Når man arbejder med de samme processer hver dag, kan det være vanskeligt at få øje på forbedringsmulighederne.
En ekstern intern audit giver virksomheden et nyt og objektivt perspektiv.
Gennem interviews, observationer og gennemgang af dokumentation vurderer vi, hvordan processerne fungerer i praksis, og om virksomhedens styring understøtter de mål, man ønsker at opnå.
Ofte viser auditten både styrker, forbedringsmuligheder og områder, hvor virksomheden allerede gør det bedre end mange andre.
Vi auditerer virkeligheden – ikke papirerne
Et ledelsessystem skaber først værdi, når det fungerer i dagligdagen.
Derfor lægger vi stor vægt på at tale med de mennesker, som arbejder med processerne hver dag. Vi ønsker at forstå arbejdsgangene, udfordringerne og de løsninger, som medarbejderne anvender i praksis.
Det giver et langt mere nuanceret billede af virksomheden end alene at kontrollere procedurer og dokumenter.
Samtidig oplever mange medarbejdere, at auditten giver anledning til gode faglige dialoger og nye idéer til forbedringer.
Interne audits
Interne audits er en effektiv måde at verificere om der er overensstemmelse mellem det vi i praksis gør og det vi tror vi gør. Det er også værdiskabende at gennemføre audits hos udvalgte underleverandører for ved selvsyn at kvalitetsvurdere deres produktions- og opbevaringsmiljøer.
Hos Lasse Ahm Consult ApS arbejder vi efter vejledningen DS/EN ISO ISO 19 011, der beskriver retningslinjer for auditering af ledelsessystemer.
Inspiration til spørgsmål ved intern audit
Er du ny eller mindre erfaren auditor kan du søge inspiration i formuleringen af spørgsmål til intern audit her.
Vi har opstillet eksempler på spørgsmål til afdelingerne Salg, Planlægning til produktion, Udvikling og konstruktion, Indkøb, Produktion, Varemodtagelse og indgangskontrol, Lager, Forsendelse, Topledelsen/ledelsen, Kvalitetsfunktionen. Læs mere her.
