Det digitale produktpas (DPP)
– er din virksomhed klar til de kommende krav
Artikel skrevet af direktør Lasse Michael Ahm, Lasse Ahm Consult ApS
Det digitale produktpas bliver i de kommende år en vigtig del af den dokumentation, som følger produkter på det europæiske marked.
For mange virksomheder kan det umiddelbart lyde som endnu et EU-krav og endnu en administrativ opgave. Men det digitale produktpas handler ikke kun om compliance. Det kan også skabe bedre sporbarhed, mere pålidelige produktdata og nye muligheder for service, reparation, genbrug og kundedialog.
Selvom de konkrete krav endnu ikke er fastlagt for alle produktgrupper, er retningen tydelig: Virksomheder skal fremover kunne dokumentere langt mere om deres produkter, materialer og værdikæder. Derfor er det en god idé at begynde forberedelserne nu.
Hvad er et digitalt produktpas?
Det digitale produktpas – på engelsk Digital Product Passport og forkortet DPP – er et digitalt informationskort, som er knyttet til et fysisk produkt.
Produktpasset skal samle relevante oplysninger om produktets:
- identitet og oprindelse
- materialer og komponenter
- miljø- og klimaaftryk
- indhold af genanvendte materialer
- holdbarhed og forventet levetid
- vedligeholdelse og reparation
- genbrug og genanvendelse
- relevante mærker og certifikater.
Oplysningerne skal kunne tilgås digitalt, eksempelvis ved at scanne en QR-kode, en stregkode, en NFC-chip eller et RFID-mærke på produktet.
Man kan derfor betragte DPP som produktets digitale identitetskort, der følger produktet gennem hele eller dele af dets livscyklus.
Kort fortalt
Det digitale produktpas samler produktets vigtigste oplysninger ét sted og gør dem tilgængelige for de relevante brugere gennem produktets levetid.
Hvorfor indfører EU det digitale produktpas?
Baggrunden er EU’s Ecodesign for Sustainable Products Regulation – normalt kaldet ESPR eller Ecodesign-forordningen.
Forordningen skal bidrage til, at produkter på det europæiske marked bliver mere holdbare, reparerbare, ressourceeffektive og egnede til genbrug og genanvendelse.
Tidligere har ecodesignkrav især været kendt fra energirelaterede produkter, hvor der eksempelvis stilles krav til energieffektivitet. Med ESPR udvides området til flere typer produkter og til flere egenskaber end energiforbrug.
Det kan blandt andet omfatte krav til:
- produktets levetid
- muligheder for at reparere produktet
- mulighed for opgradering
- materialeeffektivitet
- genanvendelighed
- indhold af genanvendte materialer
- dokumentation af relevante miljøforhold.
Det digitale produktpas bliver det værktøj, der skal gøre oplysningerne tilgængelige på en ensartet og brugbar måde.
Fra lineær til cirkulær økonomi
Mange traditionelle værdikæder er lineære: Råvarer → produktion → salg → anvendelse → affald
EU ønsker i højere grad at understøtte cirkulære værdikæder, hvor produkter og materialer bevarer deres værdi længst muligt: Design → produktion → anvendelse → reparation → genbrug → genanvendelse. Her spiller produktdata en afgørende rolle.
En reparatør skal eksempelvis kunne finde information om reservedele og adskillelse. En genanvendelsesvirksomhed kan have behov for oplysninger om materialer og kemiske stoffer. En kunde kan ønske dokumentation for produktets oprindelse, vedligeholdelse eller miljømæssige egenskaber.
Det digitale produktpas skal gøre disse oplysninger tilgængelige for de personer og organisationer, der har et legitimt behov for dem.
Hvem får ansvaret?
Det er som udgangspunkt den økonomiske aktør, der bringer produktet i omsætning på EU-markedet, som skal sikre, at det nødvendige digitale produktpas er etableret og opfylder de relevante krav. Det kan eksempelvis være:
- en producent
- en importør
- en virksomhed, der sælger produkter under eget navn eller varemærke
- en udenlandsk virksomhed, der eksporterer produkter til EU.
Kravene får imidlertid også betydning for underleverandører.
En producent kan ikke dokumentere materialeindhold, råvarernes oprindelse eller relevante miljødata, hvis leverandørerne ikke kan levere oplysningerne. Derfor vil kravene bevæge sig gennem hele værdikæden – også til virksomheder, som ikke selv har det endelige ansvar for produktpasset.
Det betyder, at mindre komponent- og materialeleverandører også kan blive mødt af øgede dokumentationskrav fra deres kunder.
I Lasse Ahm Consult ApS anbefaler vi, at man ikke sidder og venter på at en kunde sender et omfattende spørgeskema. Begynd allerede nu at kortlægge, hvilke produkt- og materialedata virksomheden kan dokumentere, og hvilke oplysninger der fortsat mangler.
Forventet tidslinje
| Periode | Forventet udvikling |
| 2026 | Forventet vedtagelse af regler for jern og stål |
| 2027 | Batteripas bliver obligatorisk for udvalgte batterier. Der forventes desuden regler for tekstiler, dæk og aluminium samt tværgående krav til reparerbarhed |
| 2028 | Forventet vedtagelse af regler for møbler |
| 2029 | Forventet vedtagelse af regler for madrasser og IKT-produkter samt tværgående krav til genanvendelighed og genanvendt indhold i elektronik |
| 2030 | Yderligere produktgrupper og energirelaterede produkter kan blive reguleret |
Tidsplanen er forventet og kan blive ændret. Virksomheder bør derfor følge udviklingen for netop deres produktgrupper frem for at arbejde ud fra én generel slutdato. At en produktgruppe er med i EU’s arbejdsplan, betyder ikke i sig selv, at et digitalt produktpas bliver obligatorisk. Det afgøres først gennem undersøgelser, konsekvensvurderinger og produktspecifikke EU-regler.
Hvilke produkter bliver omfattet?
Det digitale produktpas bliver ikke indført for alle produkter på samme dato.
Kravene bliver udviklet og indført gradvist for de enkelte produktgrupper. De prioriterede områder i EU’s arbejdsplan for 2025-2030 omfatter blandt andet:
- jern og stål
- aluminium
- tekstiler og beklædning
- møbler
- dæk
- madrasser
- en række energirelaterede produkter.
Der arbejdes samtidig med særskilte regler for blandt andet batterier, byggevarer, legetøj samt vaske- og rengøringsmidler.
Fødevarer, foder, lægemidler og levende planter er blandt de områder, der ikke omfattes af ESPR’s generelle DPP-ramme. DPP vedrører fysiske produkter – ikke rene rådgivnings-, service- eller andre immaterielle ydelser.
Hvad skal produktpasset indeholde?
Det præcise indhold afhænger af produktgruppen og den lovgivning, der bliver vedtaget.
Et digitalt produktpas kan blandt andet komme til at indeholde oplysninger om:
- Design og materialer
- materialesammensætning
- komponenter
- råvarernes oprindelse
- indhold af genanvendte materialer
- holdbarhed og energieffektivitet.
- Produktion og distribution
- fremstillingsmetoder
- relevante miljø- og klimadata
- indhold af kemiske stoffer
- transport og emballage.
- Anvendelse og vedligeholdelse
- korrekt brug
- vedligeholdelsesvejledninger
- reservedele
- reparationsmuligheder
- Genbrug og genanvendelse
- mulighed for adskillelse
- tilbagetagning
- gensalg
- genfremstilling
- genanvendelse af materialer.
- Dokumentation
- certifikater
- relevante mærker
- overensstemmelsesdokumentation
- reparations- eller bæredygtighedsindeks.
Data skal være korrekte, fyldestgørende og opdaterede. Samtidig skal oplysningerne være strukturerede, søgbare og maskinlæsbare, så de kan udveksles mellem forskellige systemer.
Ikke alle skal se de samme oplysninger
Et digitalt produktpas bliver ikke nødvendigvis én offentlig side, hvor alle kan se alt.
Forskellige brugere kan få forskellige adgangsrettigheder.
En forbruger kan eksempelvis få adgang til:
- generelle produktinformationer
- materialer
- pleje og vedligeholdelse
- reparation og genbrug.
En reparatør kan få adgang til mere tekniske informationer, mens myndigheder kan få adgang til dokumentation, som anvendes ved markedsovervågning. Det skal derfor være muligt at styre adgang, sikkerhed og fortrolighed. Personoplysninger om kunder må heller ikke opbevares i produktpasset uden udtrykkeligt samtykke.
Produktpasset skal desuden kunne bevares i den periode, der fastsættes i den relevante lovgivning – også hvis den oprindelige virksomhed ophører eller går konkurs.
DPP er mere end en QR-kode
En almindelig misforståelse er, at opgaven er løst, når virksomheden har placeret en QR-kode på produktet. QR-koden er kun adgangsvejen. Den egentlige opgave består i at:
- identificere de nødvendige data
- indsamle og kvalitetssikre oplysningerne
- holde dem opdaterede
- etablere den nødvendige sporbarhed
- sikre adgang og datasikkerhed
- få virksomhedens IT-systemer til at udveksle data.
De tekniske standarder skal blandt andet dække unikke identifikatorer, databærere, dataudveksling, lagring, systemernes evne til at fungere sammen, adgangsrettigheder, datasikkerhed og dataenes integritet.
De første europæiske DPP-standarder er klar
I juni 2026 blev de første seks europæiske standarder for det digitale produktpas offentliggjort. De skaber blandt andet fælles rammer for produktidentifikation, databærere, dataudveksling, lagring og samspillet mellem forskellige IT-systemer. Yderligere standarder om sikkerhed, adgangsrettigheder og dataintegritet er fortsat under udvikling.
Den største udfordring bliver ofte data
Mange virksomheder har allerede store mængder produktdata. Problemet er, at oplysningerne ofte ligger spredt i:
- ERP-systemet
- produktionssystemer
- Excel-ark
- kvalitetsledelsessystemet
- indkøbsafdelingen
- produktudviklingen
- leverandørernes systemer
- medarbejdernes personlige mapper.
Data kan samtidig være registreret på forskellige måder, mangle ejerskab eller være vanskelige at opdatere. Derfor bør virksomheden gennemføre en gap-analyse:
- Hvilke oplysninger har vi allerede?
- Hvor findes de?
- Hvem har ansvaret?
- Er oplysningerne dokumenterede og opdaterede?
- Hvilke data mangler vi?
Skal manglende oplysninger komme fra leverandører, kunder eller egne processer?
Virksomheder, der begynder med datagrundlaget, står betydeligt stærkere end virksomheder, der starter med at købe en teknisk løsning.
Sådan kommer virksomheden i gang
1. Undersøg, om jeres produkter bliver omfattet
Kortlæg produktporteføljen, og følg udviklingen i de kommende produktspecifikke krav.
2. Udpeg en ansvarlig
DPP bør ikke placeres isoleret hos IT eller kvalitetsafdelingen. Der er behov for samarbejde mellem blandt andet ledelsen, kvalitet, miljø, indkøb, produktion, produktudvikling, salg og IT.
3. Kortlæg eksisterende data
Registrér, hvilke data virksomheden allerede har, hvor de findes, og hvordan de vedligeholdes.
4. Gennemfør en gap-analyse
Sammenhold eksisterende data med kendte og forventede krav. Udarbejd en plan for at lukke de identificerede huller.
5. Inddrag leverandørerne
Afklar tidligt, hvilke oplysninger leverandørerne kan levere, i hvilket format og med hvilken dokumentation.
6. Vurder IT-systemerne
Undersøg, om eksisterende ERP-, PIM-, PLM-, CRM- og ledelsessystemer kan levere og udveksle de nødvendige data.
7. Gennemfør et pilotprojekt
Vælg et forholdsvis overskueligt produkt. Afprøv dataindsamling, ansvar, scanning, visning, opdatering og adgangsstyring, før løsningen udrulles bredt.
Praktisk råd
Begynd ikke med virksomhedens mest komplekse produkt. Vælg et produkt, hvor værdikæden og datagrundlaget er forholdsvis overskueligt, så virksomheden kan lære af processen.
DPP og virksomhedens ledelsessystem
Virksomheder med et velfungerende ledelsessystem har allerede en række processer, som kan understøtte arbejdet med DPP.
Det gælder eksempelvis:
- dokumentstyring
- leverandørgodkendelse og -evaluering
- sporbarhed
- ændringsstyring
- risikovurdering
- kompetencestyring
- intern audit
- afvigelser og korrigerende handlinger
- løbende forbedringer.
ISO 9001 kan understøtte styringen af produktinformation, ansvar, leverandører og ændringer. ISO 14001 kan bidrage til arbejdet med livscyklusperspektiv, miljøforhold og værdikæden. ISO 27001 kan være relevant i forhold til adgangsrettigheder, informationssikkerhed og beskyttelse af fortrolige data.
Det digitale produktpas bør derfor ikke behandles som et isoleret IT-projekt. Det skal integreres i virksomhedens eksisterende processer og ledelsessystem.
Ledelsessystemer som TOPmanager® kan eksempelvis understøtte de omkringliggende processer såsom dokumentstyring, risici, audits, leverandøropfølgning, opgaver og kompetencer. Selve udvekslingen og publiceringen af DPP-data kan dog kræve en særskilt løsning eller integration, afhængigt af de kommende krav og virksomhedens IT-arkitektur.
Typiske fejl og udfordringer
Vi venter, indtil alle krav er kendt
Dataindsamling og leverandørdialog kan tage lang tid. Virksomheden kan godt forberede struktur og ansvar, selvom alle datafelter endnu ikke er fastlagt.
IT-afdelingen får hele ansvaret
DPP vedrører produktdesign, indkøb, kvalitet, miljø, produktion, salg og kundeservice. IT kan levere teknikken, men kan ikke alene definere eller kvalitetssikre produktdata.
Vi antager, at leverandørerne har oplysningerne
Nogle leverandører har data, men ikke nødvendigvis i det ønskede format eller med tilstrækkelig dokumentation.
Vi fokuserer kun på compliance
Produktpasset kan også skabe værdi gennem bedre kundeinformation, lettere reparation, gensalg, reservedele og nye serviceydelser.
Vi tester ikke den fysiske databærer
QR-koder og RFID-tags kan blive beskadiget af slid, fugt, varme, kemikalier eller transport. Placering og mærkning skal derfor testes under produktets reelle anvendelsesforhold.
FAQ om det digitale produktpas
Hvad står DPP for?
DPP står for Digital Product Passport – på dansk digitalt produktpas.
Er DPP allerede lovpligtigt?
Kravene indføres gradvist. Udvalgte batterier skal have batteripas fra 18. februar 2027. For andre produktgrupper kommer særskilte krav senere.
Skal alle produkter have samme oplysninger?
Nej. Indholdet bliver fastsat ud fra den enkelte produktgruppe og den relevante lovgivning.
Er ydelser omfattet?
Nej. DPP er knyttet til fysiske produkter, komponenter og materialer – ikke til rene service- eller rådgivningsydelser.
Er en QR-kode tilstrækkelig?
Nej. QR-koden er blot en mulig databærer. Der skal bagved ligge strukturerede, pålidelige og opdaterede data.
Hvem har ansvaret for produktpasset?
Som udgangspunkt den virksomhed, der bringer produktet i omsætning på EU-markedet. Underleverandører bliver dog ofte involveret, fordi de skal levere nødvendige produkt- og materialedata.
Kan oplysningerne ligge i Excel?
Excel kan anvendes i den indledende kortlægning, men vil sjældent være tilstrækkeligt som langsigtet løsning til automatiseret dataudveksling, adgangsstyring, historik og løbende opdatering.
Bør virksomheden vente på de endelige regler?
Nej. Virksomheden kan allerede nu kortlægge produkter, data, leverandører, ansvar og IT-systemer samt gennemføre et pilotprojekt.
Tjekliste – er virksomheden klar til DPP?
Sæt kryds ved de områder, virksomheden allerede har arbejdet med:
☐ Vi har undersøgt, hvilke af vores produkter der forventes omfattet.
☐ Vi følger udviklingen i de relevante EU-regler.
☐ Vi har udpeget en intern ansvarlig for DPP.
☐ Ledelsen har taget stilling til ressourcer og prioritering.
☐ Vi har kortlagt de produktdata, vi allerede råder over.
☐ Vi har identificeret væsentlige datamangler.
☐ Vi ved, hvilke oplysninger vi skal hente hos leverandørerne.
☐ Vi har vurderet kvaliteten og aktualiteten af vores data.
☐ Vi har vurderet vores nuværende IT-systemer og integrationer.
☐ Vi har taget stilling til adgangsrettigheder og datasikkerhed.
☐ Vi har undersøgt potentielle forretningsmuligheder.
☐ Vi har valgt et egnet produkt til et pilotprojekt.
☐ Vi har en plan for løbende opdatering og kvalitetssikring.
Tjeklisten tager udgangspunkt i de centrale forberedelsesområder i Dansk Standards guide til det digitale produktpas.
Kom i gang, før tidsfristen bliver et problem
Det digitale produktpas bliver ikke blot et nyt mærke på produktet. Det bliver en ny måde at strukturere, dokumentere og dele produktinformation på gennem hele værdikæden.
For mange virksomheder vil den største opgave ikke være at generere en QR-kode, men at skabe et pålideligt datagrundlag og få ansvar, leverandører, processer og IT-systemer til at arbejde sammen.
Virksomheder, der begynder tidligt, kan fordele arbejdet over længere tid, lære gennem pilotprojekter og samtidig undersøge, hvordan produktdata kan skabe værdi for kunderne.
Lasse Ahm Consult ApS hjælper virksomheder med at skabe struktur i deres ledelsessystemer, dokumentation, risikostyring og implementeringsprojekter. Kontakt os for en indledende dialog om, hvordan jeres eksisterende ledelsessystem og processer kan forberedes til de kommende krav om digitale produktpas.