Nye krav til et certificeret energi- eller miljøledelsessystem – eller obligatorisk energisyn

af | 21. aug 2025 | Nyhed

– er jeres virksomhed omfattet?

Fra 1. juli 2024 trådte en ny bekendtgørelse (BEK. 761/2024) fra Energistyrelsen i kraft. Den betyder, at flere virksomheder end tidligere skal arbejde systematisk med energi og klima.

Selvom jeres virksomhed ikke var omfattet af de tidligere regler (BEK. 624/2023), kan virksomheden være omfattet af de nye krav.

 

De nye grænser for energiforbrug

 

  • Over 85 TJ energi pr. år
    → Virksomheden skal have et certificeret energi- eller miljøledelsessystem (fx ISO 50001 eller ISO 14001) med energigennemgang.
    (85 TJ svarer til ca. 23,6 mio. kWh – eller hvad der svarer till over 5.000 danske husstande bruger på et år.)

  • Mellem 10 og 85 TJ energi pr. år
    → Virksomheden kan vælge mellem:

    1. Et obligatorisk energisyn, eller

    2. En energigennemgang som del af et certificeret energi- eller miljøledelsessystem (ISO 50001 eller ISO 14001).
      (10 TJ svarer til ca. 2,8 mio. kWh – eller elforbruget hos ca. 600 husstande.)

  • Under 10 TJ energi pr. år
    → Ingen krav – virksomheden er fritaget.

 

 

 

Hvad betyder det i praksis?

 

  • Hvis jeres virksomhed bruger rigtig meget energi, skal I arbejde med et ledelsessystem, hvor energiforbrug kortlægges og forbedringer planlægges.

  • Hvis I ligger i mellemgruppen, får I et valg: enten et energisyn eller et ledelsessystem med energigennemgang.

  • Små virksomheder med lavt energiforbrug er fortsat uden krav.

 

Hvem er omfattet, og hvad kræves?

 

 

1. Certificeret energiledelsessystem (ISO 50001) med energigennemgang

  • Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ (målt over de foregående tre år) skal senest den 1. august 2026:

    • Indføre og vedligeholde et certificeret energiledelsessystem, som inkluderer en energigennemgang i henhold til § 4 i bekendtgørelsen.

    • Systemet skal certificeres af et uafhængigt organ akkrediteret efter ISO 50001 og bekendtgørelsen. 

2. Energisyn

  • Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ, men under 85 TJ, som ikke indfører energiledelse, skal senest den 1. august 2025:

    • Gennemføre et energisyn (jf. § 4), og derefter mindst hvert fjerde år gentage det. 

3. Klimasyn

  • Alle virksomheder med krav om energi- eller energiledelsessystem (dvs. forbrug over 10 TJ) skal senest den 1. august 2026 gennemføre et klimasyn, og gentage det mindst hvert fjerde år