Vi søger en kollega! – Auditor & konsulent

af | 9. apr 2012 | Nyhed

Vi har brug for dig ca. 15-30 timer om ugen – muligvis mere. Se vores stillingsannonce her…

Vi vil gerne samarbejde med dig som har praktisk erfaring med opbygning af ledelsessystemer og en god ballast som auditor inden for kvalitets-, miljø- eller arbejdsmiljøledelsessystemer – måske er du allerede Lead Auditor.

Dine opgaver bliver mangeartede – det kan være udarbejdelse af forretningsgange, audit og GAP-analyser, formidling på vores kurser eller praktisk opgaver på kontoret. Dit fokus vil løbende være at udvikle mennesker, nye idéer og initiativer og derigennem at skabe værdi for vores kunder i alle opgaver.

Du skal være en eminent formidler og i stand til at omsætte teorier til praksis. Du kan skabe tillid, sælge og levere dine kompetencer til gavn for vores kunder og så har du et smittende humør.

Vi lægger vægt på, at du en fleksibel og måske arbejder du allerede som konsulent med egen virksomhed. Du er måske erhvervscoach, NLP Practitioner, kommunikationsrådgiver eller lignende og ønsker forsat at arbejde med disse opgaver samtidig med opgaverne hos os.

Vi tilbyder de smukkeste rammer i byen, spændende opgaver hvor du får mulighed for at udvikle dig og bidrage med at gøre en forskel hos vores kunder.Kan du se dig selv i denne stilling, så send os en beskrivelse af dig selv, dine spidskompetencer og dit CV på mail@lasseahm.dk mrk. “Auditor”.

Vi ser frem til at høre fra dig.