Netværksgruppen SJ-1 mødtes i Vordingborg

af | 13. sep 2022 | Nyhed

Netværket IADK – Interne Auditorer i Danmark – SJ-1 mødtes 13. september hos Lasse Ahm Consult og havde fokus på “Hvordan får vi alle med” med omdrejningspunktet “Kvalitetskultur”. Mødets andet emne handlede om effektiv “Onboarding” og om hvad, der virker og hvad der ikke virker. Emnerne er højaktuelle hos deltagerne og der var stort engagement hos deltagerne og mange gode erfaringer samlet omkring bordet.

IADK-møderne har oftest et kort indlæg, hvor rammerne for den efterfølgende workshop bliver sat og så faciliteter Lasse Ahm fra Lasse Ahm Consult ellers mødet og diskussionerne undervejs.
Der er naturligvis også tid til hverdagens udfordringer, erfaringsudveksling og god dialog om gode tricks og tips. Ofte deles der erfaringer, modeller, skitser eller gode metoder og redskaber mellem deltagerne under eller efter møderne.

Har du også lyst til at deltage?

Kunne dette netværk også være noget for dig så giv os et kald på telefon 56297236 for at høre mere om mulighederne for at deltage eller læs mere om netværket IADK – Interne Auditorer i Danmark her. 
Vi lægger vægt på, at netværket er et praktikernetværk, så vi ser gerne at du praktiserer kunsten at auditere – enten internt eller hos leverandører.
Vi har fokus på kvalitets (ISO 9001), Miljøledelse (ISO 14001), Medical Device (ISO 13485), Food Safety (FSSC 22001), Arbejdsmiljø (ISO 45001) og Energiledelse (ISO 50001).