Hvad koster det at blive certificeret?

Prisen for certificering er afhængig af 1) hvilken standard du vælger, 2) hvor stor virksomheden er, 3) hvor mange lokationer I har i virksomheden, 4) hvor mange medarbejdere der er ansat og 5) hvor komplekse processerne er.

Det er altså ikke muligt at sige, at det koster kr. 25.000,- for ISO 9001 og kr. 75.000,- for ISO 13 485. Det er derimod muligt at fastsætte hvor lang tid certificeringsbureauet skal anvende for at godkende din virksomhed i netop den standard du ønsker at blive certificeret efter. Dette har DANAK udarbejdet tabeller for og disse normtider skal alle certificeringsbureauerne overholde. Forskellen på priserne fra det ene certificeringsbureau til det andet certificeringsbureau er altså bureauets dagspriser og deres beregning af transportomkostninger. 

Der er mange penge at spare ved at være omhyggelig ved valg af certificeringsorgan

Eksempelvis har jeg indhentet priser på certificering af mellemstore virksomheder, hvor der i tilbuddene var mellem kr. 20.000 og kr. 100.000 kroners forskel på priserne.

Det er en god idé at betragte omkostningerne i hele certificeringsperioden som én pris. Altså de samlede omkostninger i den 3-årige periode som kontrakten løber med certificeringsbureauet. Ved indhentning af priser er det vigtigt at oplyse certificeringsbureauet om din virksomhed arbejder hele døgnet rundt. Altså om medarbejderne arbejder på skiftehold. Dette kan have en væsentlig indvirkning på certificeringsprisen.

Du skal også være opmærksom på, hvordan prisen i tilbuddet er sammensat. Tilbuddene fra de forskellige bureauer kan oftest ikke lige sammenlignes og derfor er det en god idé, at pille enkeltdelene i tilbuddene fra hinanden for at sammenligne priserne fra bureau til bureau. Dette har vi erfaring med og vi kan hjælpe dig så du opnår den bedste pris.

Selve ydelsen (altså auditorernes arbejde med godkendelse af din virksomhed) er den samme uanset certificeringsbureau. Dette overvåges af DANAK som udtager stikprøver af certificeringsbureauernes arbejde. Kontrollen foregår helt ned på den enkelte auditors arbejde. Hver auditor hos certificeringsorganet er godkendt til at auditere specifikke brancher for certificeringsorganet og skal dokumentere sine færdigheder, alle sine virksomhedsbesøg samt begunde alle de afvigelser som rejses.

Det er altid en god idé at forespørge på priser hos minimum 2 forskellige certificeringsbureauer. 

Til din umiddelbare information (og som tommelfingerregel) kan du nogenlunde gå ud fra certificeringspriserne, som vi har beskrevet fra eksemplerne nedenfor. Dette er priser som vi erfaringsmæssigt har kendskab til. Vi indhenter naturligvis altid priser for vores kunder på de konkrete opgaver:

Eksempel 1

Standard: ISO 9001
Virksomgedstype Produktionsvirksomhed – maskinvirksomhed
Antal ansatte: 25 medarbejdere
Antal lokationer:  1 lokation 
Pris kr.   ca. kr. 30.000,- (kun hovedefterprøvning) 

Eksempel 2

Standard: ISO 9001
Virksomgedstype: Servicevirksomhed – rådgivning
Antal ansatte: 7 medarbejdere
Antal lokationer:  1 lokation 
Pris kr.   ca. kr. 25.000,- (kun hovedefterprøvning) 

Eksempel 3

Standard: ISO 14 001
Virksomgedstype: Produktionsvirksomhed – møbler
Antal ansatte: 30 medarbejdere
Antal lokationer:  1 lokation 
Pris kr.   ca. kr. 45.000,- (kun hovedefterprøvning) 

 

Kontakt os på telefon 56 29 72 36 når vi skal hjælpe dig med at indhente fornuftige priser på certificering af din virksomhed.