Hvad er ISO 9001?

ISO 9001 er en kvalitetsledelsesstandard og et redskab til at indføre et effektivt ledelsessystem.

Denne internationale standard er et godt værktøj til styring af en lang række områder som kundetilfredshed, kvalitetsaudits, iværksætte løbende forbedringer, foretage leverandørstyring og skabe innovation og produktudvikling.

De første udgaver af ISO 9001 så dagens lys sidst i 80‘erne og i starten af 1990 blev de første danske virksomheder certificeret i henhold til denne standard. Standarden er i dag et meget værdifuld og et brugt ledelsesværktøj i hele organisationen.

Standarden forpligtiger virksomheden til løbende at iværksætte forbedringer og derved opnår øget effektivitet og indtjening.

For en lang række kunder er det af afgørende betydning, at have tillid til deres leverandører og DS/EN ISO 9001 kan bidrage til denne tillid mellem kunde og leverandør. En tillid som opretholdes gennem blandt andet virksomhedernes egne interne audits og de løbende efterprøvninger som certificeringsmyndigheden gennemfører og dokumenterer.

Den kommende version er inddelt i 10 afsnit hvoraf 7 af disse afsnit indeholder egentlige krav til organisationen. De 7 afsnit har følgende overskrifter:

Afsnit 4 : Forståelse for virksomheden og dens rammer
Afsnit 5: Ledelse
Afsnit 6: Planlægning
Afsnit 7: Understøttelse
Afsnit 8: Drift
Afsnit 9: Evaluering af resultater
Afsnit 10: Forbedringer

ISO 9001 anvendes til at implementere, vedligeholde og udvikle et ledelsessystem til at styre virksomheden og sikre at produktkvaliteten er i overensstemmelse med de specificerede krav. Der er væsentlig forskel på et ledelsessystem som er certificeret i henhold til ISO 9001 og en egentlig produktcertificering.